3F Superliga og NordicBet Liga støtter Amnesty Internationals opråb til FIFA

14.12.2021 09:40

I en global kampagne har Amnesty International sat fokus på migrantarbejdere i forbindelse med det kommende VM i Qatar. De 24 klubber i de to bedste danske fodboldrækker har sammen med Divisionsforeningen valgt at skrive under på Amnestys åbne brev til FIFA, hvori det kræves, at FIFA lægger pres på VM-værterne fra Qatar for at sikre ordentlig behandling af de mange migrantarbejdere.

 

Der har været mange tragiske historier om dødsfald og forfærdelige arbejds- og levevilkår i forbindelse med byggerier og udvikling af infrastruktur op til VM i fodbold, der afvikles i Qatar i november og december næste år.

Ifølge Amnesty International består 90% af arbejdsstyrken i Qatar af migrantarbejdere, og den dårlige behandling af dem er - trods VM værternes modstand - flere gange blevet dokumenteret. Ifølge britiske The Guardian anslås det, at mindst 6500 migrantarbejdere har mistet livet under byggerierne.

”FIFA har et klart ansvar for at handle, når ansatte på VM-relaterede projekter er i risiko for at blive udnyttet. FIFA skal bruge sin indflydelse til at opfordre Qatar til at beskytte alle migrantarbejdere,” skriver Amnesty International Danmark på sin hjemmeside.

”Det er umuligt ikke at være enig med Amnestys opfordring til FIFA, og derfor ønsker de 24 klubber i 3F Superliga og NordicBet Liga at bakke op om appellen. Selvom VM ikke er en turnering, som de danske klubber er direkte involveret i – og FIFA ikke er en forening, vi er medlem af, så ønsker dansk professionel klubfodbold at bakke op om budskabet og være med til at sende et signal til FIFA om at sikre ordentlige forhold for migrantarbejdere nu og i fremtiden,” lyder det fra formand i Divisionsforeningen Thomas Christensen.

 

For yderligere oplysninger kontakt Claus Thomsen, direktør i Divisionsforeningen, +4520683055.

 

Amnesty Internationals åbne brev er underskrevet af:

 

3F Superliga

Jack Jørgensen, OB, Commercial Manager

Søren Pedersen, Randers FC, Director of Football & CMO

Claus Steinlein, FC Midtjylland, CEO

Ole Palmå, Brøndby IF, CEO

Jacob Nielsen, AGF, CEO

Claus Christensen, Silkeborg IF, CFO

Trine Hesselund Hopp Møller, FC Nordsjælland, Co-CEO

Thomas Bælum, AaB, CEO

Henrik Tønder, Vejle Boldklub, CEO

Jacob Lauesen, F.C. København, Commercial Director

Jonas Lygaard, Sønderjyske Fodbold, CEO

Morten Jensen, Viborg FF, CEO

 

NordicBet Liga

Søren Als Christiansen, Jammerbugt FC, CEO

Andreas Byder, Lyngby Boldklub, CEO

Kristian Nielsen, AC Horsens, CEO

Jens Hammer Sørensen, Esbjerg fB, CEO

Kim G. Madsen, Hvidovre IF, CEO

Henrik Hammershøj, Hobro IK, CEO

Axel Castenschiold, Nykøbing FC, CEO

Per Rud, HB Køge, CEO

Søren Henriksen, Vendsyssel FF, Head of Sports Development

Allan Ravn, Fremad Amager, CEO

Stig Pedersen, FC Fredericia, CEO

Jim Kirks, FC Helsingør, CEO

 

 

Divisionsforeningen

Thomas Christensen, Formand