Frank Cilius/Ritzau Scanpix

6 grunde til du skal se 1. spillerunde

18.07.2025 12:21

En ny sæson står for døren, og nu starter jagten på medaljer og kampen for at undgår nedrykning. Hvor står klubberne midt i juli, hvor sæsonen starter? Her er 6 grunde til at se med, når sæsonen sparkes i gang.

 

Ligner mestrene et mesterhold?

Viborg FF – F.C. København

Det er mindre end to måneder siden, F.C. København sikrede sig klubbens 16. danske mesterskab, og fredag starter jagten på nummer 17. Det er vigtigt at komme godt fra start, og derfor bliver det interessant at se, om københavnerne ser mesterlige ud fra start, når turen går til en udebane i Viborg, hvor holdet har haft det svært på det seneste.

 

Hvor gode er FC Fredericia?

FC Fredericia – FC Nordsjælland

Efter 24 år i landets næstbedste rækker er FC Fredericia klar til at prøve kræfter med 3F Superliga. En ting er at være god i Betinia Liga, en anden er at kunne præstere blandt de bedste. FC Fredericia får besøg af et etableret hold i FC Nordsjælland, der kan være rigtigt svære at spille mod, så derfor får vi hurtigt et svar på, hvordan FC Fredericia klarer sig mod et af de gode hold i ligaen.

 

Kan alle de nye spillere løfte Vejle Boldklub fra start?

Vejle Boldklub – Randers FC

Der er er sket en hel del på spillersiden i Vejle Boldklub siden sidste sæson, hvor en håndfuld spændende navne er kommet til klubben. Klubben skal kæmpe for at sikre sig endnu en sæson, og derfor vil det være gunstigt at få point i starten af sæsonen. Spørgsmålet er om Vejle Boldklub kan få de nye til at præstere fra starten af sæsonen.

 

Hvilken vej peger pilen for AGF?

Sønderjyske Fodbold – AGF

AGF fik slet ikke den afslutning på sidste sæson, holdet havde håbet på, og derfor skiftede klubben Uwe Rösler ud med Jakob Poulsen inden sæsonstarten. AGF kom med i top 6 i sidste sæson, og den bedrift skal den nye cheftræner forsøge at gentage, men der er også mange andre hold, der gerne vil med. Kommer AGF med i top 6 endnu en gang? Vi får måske et fingerpraj søndag eftermiddag i Haderslev.

 

Kan OB drille FC Midtjylland?

FC Midtjylland – OB

Efter en sæson i landets næstbedste række er OB tilbage blandt de bedste. Og netop det der med de bedste – det kommer fynboerne til at prøve kræfter med fra start på udebane mod mesterskabsaspiranterne fra FC Midtjylland. Det helt store spørgsmål er, om hvor OB står, når de møder de bedste i ligaen. Vi får svaret i weekenden.

 

Hvor gode er ”det nye” Brøndby IF?

Brøndby IF – Silkeborg IF

Jacob Rasmussen, Yuito Suzuki, Sebastian Sebulonsen og Mathias Kvistgaarden har alle været vigtige spillere for Brøndby IF i de seneste par sæsoner, men alle har fundet andre klubber i sommerens transfervindue. Derfor er der sket en del i forhold til startopstillingen siden seneste 3F Superliga-kamp, og det bliver spændende at se, hvordan Brøndby IF kommer fra start.