Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

6 svar vi fik i 10. spillerunde

30.09.2025 06:11

AGF tangerede en flot rekord i 10. spillerunde, hvor både Mike Tullberg og Steve Cooper fortsætter deres flotte start i deres nye klubber. 

 

AGF tangerede klubrekorden

Det virker som om AGF kun kan vinde i øjeblikket, og nu har Jakob Poulsens mandskab tangeret klubrekorden i 3F Superliga med hele syv sejre på stribe. Næste kamp for AGF er hjemme mod Silkeborg IF, og hvis det bliver til tre point mere i 11. spillerunde, så vil det være ny rekord for klubben. Det er bare en imponerende periode, AGF er inde i, der blev startet med den flotte sejr i Parken over F.C. København i 4. spillerunde.

Morten Kjær/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix

F.C. København kom tilbage på sporet

Skulle de forsvarende mestre spille tre kampe uden sejr, eller blev tredje gang lykkens gang? Det endte med at blive de sidste for F.C. København, der fik en tiltrængt sejr på udebane mod Sønderjyske Fodbold. Efter nederlagset i Brøndby og 3-3 hjemme mod Silkeborg IF bragede AGF ind på førstepladsen i ligaen, og sejren betyder, at københavnerne holder snor i de formstærke aarhusianere i toppen af tabellen.