6 svar vi fik i 14. spillerunde

05.11.2025 09:08

Vi fik en intens topkamp uden vinder i en 14. spillerunde, hvor spændingen blot blev øget i kampen om at komme blandt de seks mandskaber, der skal spille med i Mesterskabsspillet,

 

F.C. København fik brudt forbandelsen på hjemmebane 

Normalt vil det ikke være så specielt, at F.C. København vinder på hjemmebane over FC Fredericia, men det var det alligevel lørdag aften. Københavnerne kom ind til opgøret med hele fem hjemmekampe i træk uden sejr, så det handlede udelukkende for holdet om at få de tre point. Dem fik de, og det bliver interessant at se, om de kan få to i træk, når modstanderen er formstærke Brøndby IF efter landskampspausen.

Viborg FF spillede sig væk fra bunden

Lige nu ligger Viborg FF på en 10. plads, og holdet er dermed kun lige over nedrykningsstregen. Alligevel føles det som om risikoen for nedrykning blev noget mindre med sejren over Randers FC. Der er nu hele fem point ned til FC Fredericia under nedrykningsstregen, imens der blot er tre op til en 5. plads. Lige nu er Viborg FF tættere på Mesterskabsspillet.