Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

6 svar vi fik i 9. spillerunde

22.09.2025 20:00

Vi fik en begivenhedsrig 9. spillerunde med flere store øjeblikke og vigtige svar. AGF kom tættere på en flot klubrekord, Cho kom på måltavlen igen og så peger pilen i den rigtige retning for Randers FC.

 

Oprykkerne er meget lige

OB og FC Fredericia rykkede op i 3F Superliga i sidste sæson, og fredag fik vi første direkte styrkeprøve imellem de to mandskaber. OB vandt knebent, men kampen var meget lige, og det er samme er det imellem klubberne, når vi ser i tabellen. Begge klubber har 11 point, de har begge tre sejre og fire nederlag. FC Fredericias målscore er tre mål bedre, og det er det eneste, der skiller de to oprykkere ad efter ni spillerunder.

Cho er tilbage som målscorer

FC Midtjyllands fans kan jubler over, at Gue-sung Cho er tilbage som målscorer, og hvilken kamp for den sydkoreanske angriber. Han kom på måltavlen for første i 3F Superliga siden maj 2024, og der var stor glæde på stadion efter hans scoring til 2-0. Det er godt at have Gue-sung Cho tilbage i ligaen og vi håber på flere mål fra sydkoreaneren, der har været så meget igennem.