Foto: Noah Thilemann
Mød Villads Paris Aalling Wolff
20.04.2023 09:18
Villads Paris Aalling Wolff er Årets Fan i FC Nordsjælland.
I lyset af FC Nordsjællands samarbejde med Wild Tigers var det derfor helt naturligt at række ud til netop fanklubben for at finde frem til, hvem der skulle nomineres til initiativet i FCN-regi.
For som det fremgår ovenfor, er det ikke nemt, og meldingen fra fansene selv har da også været lige nøjagtig det, FC Nordsjælland selv oplever. At det handler om fællesskabet. Kollektivet. Et voksende af slagsen. Det er der en fælles drivkraft bag – og dermed mange som kan være eksponenter for det.
Der er imidlertid kun plads til én endelig nominering, og derfor er valget i samarbejde med Wild Tigers faldet på Villads Paris Aalling Wolff, som har sin plads i capo-tårnet med megafonen i hånden.
- Fanscenen i og omkring FC Nordsjælland er voksende. Vi er måske ikke det største fællesskab i landet, men det er tætknyttet og dedikeret. Når man ikke kan nominere kollektivet, er Villads et rigtig godt symbol på udviklingen, fortæller Jan Kjønstad, der er SLO i FC Nordsjælland.
- Villads er en konkurrencepræget type, som stiller store krav til sig selv og sine omgivelser. Det gælder alt fra Wild Tigers og selve klubben – inkl. SLO’en – til Redzones og hele stadions ’performance’ på kampdage. Han har kant og vil gerne have, at vores fanscene vinder respekt igennem sin udvikling.
- Første gang, vi mødte Villads i det stemningsskabende miljø, var på udebaneture, hvor han var en stille og genert ung mand. Det smed han ganske hurtigt fra sig og var medstifter af Young Tigers-fangruppen, som han har været med til at opbygge fra grunden – og som i dag er i rivende udvikling med fans fra hele Nordsjælland.
- Villads største aktiv er, at han som capo har fået gang i ”Redzone” i Right to Dream Park, men også på vores mange udebaneture. Redzone kan ses og høres, og Villads er garant for maksimum energi. Han formår at få Redzone til at synge højt, og han er lykkedes med at forplante stemningen til vores øvrige tribuner, så de klapper og synger meget mere med end tidligere. Det er super godt gået, og han er eksponent for de positive vinde, der blæser over fanscenen i disse år.
Stem på din favorit til Årets Spiller her og vær med i konkurrencen om masser af fine 3F Superliga præmier.