6 dage til 3F Superliga
09.07.2022 11:16
Sæsonpremieren i 3F Superliga nærmer sig med hastige skridt, og der er nu blot 6 dage til 2022-23 sæsonen sparkes i gang. Vi sætter fokus på ét hold ad gangen og tager i dag et nærmere kig på sidste sæsons nr. 6 - Randers FC.
RANDERS FC
Randers FC blev nr. 6 og vandt Sydbank Pokalen i 2020-21 sæsonen og skulle for første gang siden 2015 repræsentere Danmark i de europæiske turneringer. Derfor var det store spørgsmål om Randers FC havde kvaliteten og bredden til både at præsentere i den hjemlige liga og levere varen i Europa. Thomas Thomasbergs tropper skulle dog gøre eventuelle tvivlere til skamme. For anden sæson i træk kvalificerede de sig til Mesterskabsspillet og lykkedes med at avancere fra Gruppespillet i Conference League. Det bliver interessant at se, om kronjyderne på trods af afgangen af nøglespillerne Simon Piesinger og Vito Hammershøj-Mistrati, for tredje sæson i træk kan kvalificere sig til Mesterskabsspillet. Måske Randers FC kan tage endnu et skridt i deres udvikling blande sig i kampen om medaljer og igen sikre en billet til et europæisk eventyr.
Til -og afgange
Tilgange: Edgar Babayan (Vejle Boldklub) og Adam Andersson (Rosenborg BK).
Afgange: Simon Piesinger (ATSW Wolfsberg), Vito Hammershøj-Mistrati (CFR Cluj), Vincent Onovo (Ujpest FC) og Alexander Simmelhack (-).
På hjemmebane
Med 22 point og en målscore på 21-23 var Randers FC ottendebedste hjemmehold i 2021-22 sæsonen.