Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Countdown: 12 dage til 3F Superliga

07.07.2024 07:14

Det er ved at være tid til 3F Superliga, og der er kun 12 dage til bolden ruller igen i landets bedste fodboldrække. Vi tæller ned til kickoff og ser nærmere på klubberne, der skal kæmpe om mesterskabet og europæiske pladser. Vi starter med AaB, der er tilbage efter en sæson i NordicBet Liga.

 

Stadion: Aalborg Portland Park
Kapacitet: 13.310

 

Tilbage i det fine selskab

AaB skulle blot bruge en enkelt sæson i NordicBet Liga, inden klubben rykkede op i landets bedste fodboldrække igen. Nordjyderne sluttede som nummer to i tabellen efter Sønderjyske Fodbold i foråret. AaB fik en virkelig stærk start i NordicBet Liga, og vi skulle helt hen i 17. spillerunde for at finde første nederlag.

Det var også det eneste i hele grundspillet, og det så ud til, at klubben skulle slutte bedst i ligaen. Men det gik ikke helt så godt i Oprykningsspillet, hvor AaB-spillerne løb ind i en periode på seks kampe uden sejr, og i den periode strøg Sønderjyske Fodbold forbi. Det vigtigste var dog, at oprykningen blev sikret, og det bliver spændende at se, hvordan den traditionsrige klub klarer sig i den kommende sæson

Henning Bagger/Henningbagger/Ritzau Scanpix

 

Er AaB også træfsikre i 3F Superliga?

AaB havde de skarpeste spillere i sidste sæson i NordicBet Liga. Nordjyderne havde både den højeste scoringsprocent af alle mandskaber, og det mundede ud i, at de lavede hele 14,8 mål mere end deres antal forventede mål (xG). Det er hele 5,5 mere end Hillerød Fodbold, der er nummer to på den liste.

Balazs Popal/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix

 

Nøglespillere

Vi kan ikke komme udenom Rasmus Thelander, når vi snakker nøglespillere for AaB. Nordjyderne hentede forsvarsspilleren i AB i 2012, og nu er han tilbage i AaB for tredje gang. Rasmus Thelander er anfører for AaB, og han har spillet mere end 200 kampe for klubben. Han er en solid spiller, der altid giver sig 100 procent. Når AaB tager hul på den nye sæson, så vil det vær Superliga-kamp nummer 138 for Rasmus Thelander.

En anden spiller, vi skal holde øje med, er Oliver Ross. Den offensive midtbanespiller er blot 19 år, men han har allerede bidt sig godt fast på AaB-mandskabet og spillede hele 31 kampe i NordicBet Liga i sidste sæson og bidrog med seks mål og syv assists. Oliver Ross er kommet igennem AaB’s eget akademi, og talentet er til at få øje på. Det er allerede blevet til 23 U-landskampe, og han har 10-tallet på ryggen for AaB.

Henning Bagger/Ritzau Scanpix

 

Fun fact

AaB er den klub, der har spillet næstflest Superliga-kampe af alle 12 klubber. Nordjyderne har spillet 1065 kampe i ligaen, og det er kun Brøndby IF, der har flere med 1111. F.C. København er lige erfter AaB med 1065 kampe i Superligaen.

 

Sommerens transfervindue

TILGANGE

Vincent Müller  (MSV Duisburg)
Eugene Amankwah  (AaB U19)
Kelvin John  (Jong Genk)
Andres Jasson  (New York City FC)
Kasper Davidsen  (AaB U19)
Mads Bomholt  (AaB U19)
Mylian Jimenez  (Jong PSV Eindhoven)
Milan Makaric  (B. Banja Luka - leje retur)

AFGANGE

Max Vartuli  (Sydney FC - leje retur)
Josip Posavec  (Kontrakt ophævet)
Andreas Poulsen  (Silkeborg IF)
Jacob Ahlmann  (Karrierestop)
Younes Bakiz  (Silkeborg IF)
Emmanuel Toku  (OH Leuven - leje retur)
Richard Odada  (Philadelphia Union - leje retur)
Marco Ramkilde  (AB)

 

Henning Bagger/Ritzau Scanpix

 

Kampprogram

AaB får en hård start på sæsonen, når de skal en tur til Farum og spille mod FC Nordsjælland. Derudover venter både mestrene fra FC Midtjylland og Brøndby IF's sølvvindere. Fire af AaB's fem første kampe er mod klubber, der var i top seks i sidste sæson.

 

Cheftræner

Menno van Dam

 

Spillertrup

Målmænd
Vincent Müller
Rody de Boer


Forsvar
Sebastian Otoa
Lars Kramer
Diego Caballo
Kasper Jørgensen
André Alvarez Perez
Noel Atli Arnorsson
Rasmus Thelander

Midtbane
Melker Widell
Malthe Højholt
Kasper Davidsen
Andres Jasson
Mads Bomhol
Mylian Jiménez

Angreb
Jubril Adedeji
Nicklas Helenius
Mathias Jørgensen
Milan Makaric
Kelvin John
Oliver Ross