
Preview: Viborg FF - Randers FC
01.03.2024 11:04
KARANTÆNER
Viborg FF: Ingen.
Randers FC: Wessel Dammers
STILLING I 3F SUPERLIGA
Der er vigtige point på spil, når Viborg FF tager imod Randers FC på Energi Viborg Arena. De to klubber er en del af det tætte felt lige over nedrykningspladserne, og en sejr kan have stor betydning i sidste ende.
Sidste år missede Viborg FF akkurat medaljer, og de havde ikke håbet at ligge nummer 10 i ligaen efter 19 spillerunder. Ambitionerne ligger længere oppe i tabellen, men i første omgang handler det om at undgå nedrykning.
Det gør det også for gæsterne fra Randers FC, men der er dog en væsentlig forskel. Kronjyderne har to point mere inden opgøret, og det betyder, at drømmen at komme med i Mesterskabsspillet lever med en sejr og et nederlag til Silkeborg IF i Farum. Vi kan under alle omstændigheder se frem til en kamp, hvor begge mandskaber vil gå efter sejren.
HEAD TO HEAD
Hvis vi skal tro tendensen fra klubbernes 13 seneste indbyrdes opgør, så får vi en vinder på Energi Viborg Arena. Blot en enkelt gang er det endt uafgjort i Superligaen i ni år, når de to klubber har stået overfor hinanden. A de 10 seneste møder har Viborg FF vundet tre, en er endt uden vinder og Randers FF har sejret i seks. Klubberne har spillet mange tætte kampe mod hinanden, og det kunne det godt blive igen søndag.
FORM
Viborg FF har fået en skidt start på 2024 med nederlag hjemme mod OB og uafgjort i Hvidovre. Hvis de to kampe var endt med to sejre, så havde de blot været to point efter Silkeborg IF og en plads i Mesterskabsspillet. I stedet for er viborgenserne nu nummer 10 kan risikere at komme under nedrykningsstregen, når 20. spillerunde er slut. Den dårlige stime skal vendes, og det vil være et rigtigt godt tidspunkt mod en af de direkte konkurrenter.
Randers FC er kommet godt i gang efter vinterpausen med to sejre over direkte konkurrenter i tabellen. Årets første 3F Superliga-kamp var ude mod Hvidovre IF, hvor kronjyderne vandt 3-1 og senest blev Lyngby Boldklub besejret i Randers. Hvis Randers FC vinder, så vil det være første gang siden begyndelsen af sidste sæson, at klubben får tre sejre på stribe, og det vil Rasmus Bertelsens mandskab helt sikkert gøre alt for. De kan både slå hul til bunden og komme tættere på en plads i Mesterskabsspillet.
MÅL OG HØJDEPUNKTER FRA SIDSTE 10 INDBYRDES OPGØR
FUN FACTS
Randers FC har formået at score samtlige gange, de har spillet ude mod Viborg FF i Superligaen. 12 gange har de to klubber mødtes i domkirkebyen, og alle gangene hr Randers-spillerne fundet vej til målet. Viborg FF har scoret i 10 af de 12 kampe, og i alt har klubberne scoret 35 mål i de indbyrdes opgør på stadion i Viborg. Det betyder, at de har scoret hele 2,9 mål i gennemsnit, og det lover godt for underholdningen i kampen.
ONE TO WATCH
Jeppe Grønning midtpunktet og sjælen på Viborg FF's midtbane. Han har stort set spillet hele sin karriere i Viborg, og hans betydning for klubben er stor både på og udenfor banen. Jeppe Grønning er indbegrebet af en kulturbærer, og han har sagt, at han også vil slutte sin karriere i domkirkebyen. Jeppe Grønning er både en af de spillere, der har vundet flest dueller langs jorden og erobret flest bolde i denne sæson, og han er en solid spiller, holdkammeraterne kan stole på. Anføreren kommer til at få en vigtig rolle, når Viborg FF skal forsøge at vinde slaget om midtbanen mod Randers FC.