
Preview: Sønderjyske Fodbold - FC Midtjylland
15.10.2024 11:41
KARANTÆNER
Sønderjyske Fodbold: Ingen
FC Midtjylland: Ousmane Diao
STILLING I 3F SUPERLIGA
Det er to klubber med vidt forskelligt fokus, der tørner sammen på Sydbank Park søndag aften.
Sønderjyske Fodbold kæmper i år for at blive i 3F Superliga, og lige nu ser det ud til at blive en spændende mission, der kan gå begge veje. Det er nok ikke kampene mod FC Midtjylland, hvor Thomas Nørgaard har udset sig sikre point, men det er den slags kampe, der både kan give de lidt mere uventede point og en masse selvtillid. Sønderjyske Fodbold skal først og fremmest holde Vejle Boldklub og Lyngby Boldklub bag sig, og så bliver de indbyrdes opgør med de to klubber altafgørende.
FC Midtjylland topper tabellen i 3F Superliga og har lige nu tre point ned til F.C. København og yderligere et til AGF. De midtjyske ulve er på jagt efter endnu et mesterskab, og nederlaget i den seneste spillerunde i Brøndby, var den første til sidste sæsons guldvindere. Det ligner på forhånd endnu en sejr , men det skal blive interessant at se, om det hårde kampprogram, klubben er inde i begynder at sætte sig i benene.
HEAD TO HEAD
Klubbernes tre seneste indbyrdes i 3F Superliga opgør er endt med sejre til FC Midtjylland, men forinden da vandt Sønderjyske Fodbold to i træk. Det er dog et par år siden. Vi må dog sige, at de forsvarende mestre har overhåndenden samlet med 26 sejre i deres 45 indbyrdes kampe, og alt andet end en sejr til FC Midtjylland vil da også være en overraskelse.
FORM
Sønderjyske Fodbolds to seneste kampe har været til glemmebogen med to nederlag og en samlet målscore på 1-7. Springet fra NordicBet Liga til 3F Superliga er stort, og klubben skal forsøge at vende formen til det bedre. Med tre nederlag på fire kampe, så bliver det svært i længden.
FC Midtjylland forrygende form led et lille knæk i Brøndby i 11. spillerunde, og det er eneste plet på en ellers flot sæsonstart. Efter seks sejre på stribe, så er det dog blot blevet til en enkelt i de tre seneste kampe, og det bliver interessant at se, hvor formpilen peger henad om en håndfuld kampe.
MÅL OG HØJDEPUNKTER FRA SIDSTE 10 INDBYRDES OPGØR
FUN FACT
Selvom Sønderjyske Fodbold har begået næstflest frispark i 3F Superliga, så er det en af de mest fair spillende mandskaber, hvis vi kigger på antallet af kort. Sønderjyske Fodbold har ikke fået nogen røde kort endnu i sæsonen, og af de klubber, der endnu ikke har fået en spiller smidt ud, så har ingen færre gule kort end klubben fra Haderslev med 18.
ONE TO WATCH
FC Midtjylland har en af ligaens absolut bedste defensive midtbanespillere i Emiliano Martinez. Og det er ikke en hvem-som-helst, midtjyderne hentede fra den brasilianske klub Red Bull Bragantino for et par sæsoner siden. Martinez har fire landskampe for Uruguay på sit cv, og så har han også vundet mesterskabet i sit hjemland. Midtbanespilleren arbejder hårdt, han er duelstærk og så er han sikker i sine pasninger. Emiliano Martinez har allerede haft masser af succes med FC Midtjylland, og med sit høje niveau, så bidrager han endnu en gang til en flot sæson for klubben.
HVEM TAGER SEJREN I HADERSLEV?