Preview: Randers FC - AaB

30.08.2024 10:58

 

 

KARANTÆNER

 

Randers FC: Ingen
 

AAB: Ingen

 

 

STILLING I 3F SUPERLIGA

 

Randers FC og AaB slutter 7. spillerunde i 3F Superliga af med en kamp, der kan definere, hvor pilen peger henad til landskampspausen. 

 

Efter en fin start på sæsonen med to sejre i to kampe, har Randers FC nu spillet fire i træk uden sejr, og det betyder, at klubben lige nu er nummer syv i tabellen - præcis hvor de sluttede efter sidste sæson. Der er lidt ekstra på spil, når ligaens nummer otte kommer på besøg på Cepheus Park, da resultatet kan sende dem i top 6 md hele fm point ned til AaB, imens et nederlag vil betyde, at Randers FC og AaB bytter plads. Mon ikke Randers FC hellere vil kigge opad end at skulle kæmpe for at spille sig væk fra de nederste pladser, når klubberne vender tilbage efter landsholdspausen.  

 

AaB har også hentet to sejre, men de resterende fire er blevet tabt, og klubben har lukket 16 mål ind. Det er flest i ligaen sammen med Vejle Boldklub. Som nævnt ovenfor, så er de tre point utroligt vigtige i opgøret, og det være fint for en oprykker at gå på landskampspause på 7. pladsen med sikker afstand ned til en nedrykningsplads. Det vil ske med en sejr, imens et nederlag kan sende klubben tæt på en af de to nederste pladser. Der er en masse at spille for, og det kan næsten kun blive et spændende opgør.

 

 

 

HEAD TO HEAD

 

Det er halvandet år siden Randers FC og AaB sidst mødtes i 3F Superliga, og klubbernes trupper ser markant anderledes ud nu, så det er svært at udlægge noget på deres aktuelle indbyrdes form. Historisk set har AaB et lille overtag med 19 sejre mod 15 til Randers FC, men vi skal alligevel fire indbyrdes opgør tilbage for at finde seneste gang, nordjyderne trak det længste strå. Klubberne spiller tit tætte kampe, og det kunne det også sagtens blive denne gang.

 

 

 

FORM

 

Efter den fine start med to sejre på stribe så har det knebet lidt med at få resultaterne i de fire seneste kampe. Det skal dog nævnes, at det lykkedes at få 2-2 på en svær udebane i Brøndby i søndags, og det var første gang i fire kampe, at kronjyderne scorede mere end et mål. Der er ingen tvivl om, at Rasmus Berthelsens mandskab vil jagte en sejr og se, om pilen kan pege i den rigtige r 

 

 

Det har ikke set alt for godt ud for AaB de seneste par uger, hvor klubben har lidt to store nederlag. Det er blevet til to sejre og fire nederlag indtil nu for nordjyderne, men det skal dog nævnes, at klubben har haft en hård start på sæsonen md kampe mod FC Nordsjælland, Silkeborg IF, FC Midtjylland, Brøndby IF og AGF. Faktisk er AaB det eneste hold, der har fået point mod topholdet fra Silkeborg, og så blev det endda til en sejr. Nu skal de to store nederlag i de seneste kampe revancheres med point i Randers.

 

 

 

MÅL OG HØJDEPUNKTER FRA SIDSTE 10 INDBYRDES OPGØR

 

 

 

FUN FACT

 

Det er gået "hårdt udover"AaB's Andres Jasson i sæsonens første kampe. Han er den spiller, der er begået flest frispark mod. Hele 17 gange har modstanderne lavet en strafbar handling mod amerikaneren.

 

 

ONE TO WATCH

 

Simen Bolkan Nordli har været en vigtig brik i Randers FC's offensiv i sæsonen indtil nu. Nordmanden har scoret to mål og lagt op til tre i sæsonens seks første kampe, og dermed har han været involveret i mere end halvdelen af klubbens mål indtil nu. Det virker som om nordmanden har lagt mere på sit spil i denne sæson, og han bliver spændende at følge. Simen Bolkan Nordli har et godt højreben og er god på dødbolde og til at arbejde i mellemrummene. Med ham på holdkortet har Randers FC en dygtig spiller, der er farlig for modstandernes forsvar. I sidste sæson scorede Simen Bolkan Nordli seks mål i 28 kampe, og mon ikke han slår det i denne sæson. 

 

 

 

BILLETSALG

 

Køb billet til opgøret her: Randers FC billetter

 

 

HVEM TAGER SEJREN I RANDERS?