
Preview: Sønderjyske Fodbold - Viborg FF
30.08.2024 10:57
KARANTÆNER
Sønderjyske Fodbold: Ingen.
Viborg FF: Ingen.
STILLING I 3F SUPERLIGA
Både Sønderjyske Fodbold og Viborg FF jagter vigtige point i kampen om at komme væk fra bunden af 3F Superliga, og derfor er mødet mellem dem utroligt vigtigt.
Sønderjyske Fodbold kæmper for at undgå nedrykning i denne sæson, og holdet er aktuelt på 10. pladsen. Starten på sæsonen har givet en sejr, en uafgjort og fire nederlag, og den statistik skal forbedres. Sønderjyske Fodbold har vist fine takter i de seneste spillerunder, og nu har de chancen for at rykke forbi en af deres direkte konkurrenter i bunden af tabellen. Med en sejr kommer sønderjyderne forbi viborgenserne i ligatabellen.
Med sejren i sidste spillerunde er Viborg FF nu oppe på fem point, og det betyder, at de er et foran modstanderen fra Sønderjyske Fodbold. Med en sejr i deres indbyrdes opgør, så vil viborgenserne få lidt luft til sønderjyderne og måske flere af konkurrenter på pladserne omkring nedrykning. Viborg FF har et spillermateriale, der bør kunne gøre sig gældende i sikker afstand fra nedrykningspladserne, og nu må vi se, om de kan starte med en sejr i Haderslev.
HEAD TO HEAD
Viborg FF har vundet de to seneste møder med Sønderjyske Fodbold, men før det havde sønderjyderne et godt tag på spillerne fra domkirkebyen med ni kampe i træk uden at tabe. De fleste opgør har været tætte, når klubberne har stået overfor hinanden, og der kunne godt komme endnu et spændende opgør søndag.
FORM
Sønderjyske Fodbolds form er ikke, hvad de havde håbet på fra starten af den ny sæson i 3F Superliga med fire sejre i sæsonens seks første kampe og blot en sejr. Men der må alligevel være optimisme at spore i klubben efter et par gode præstationer med sejren i Randers og et snævert nederlag i Herning, som klubben var rigtigt godt med i. Nu skal Sønderjyske Fodbold tage de gode ting med fra de seneste spillerunder til kampen mod Viborg FF, og så kan de stå med to sejre i tre kampe.
Viborg FF fik sæsonens første sejr, da Lyngby Boldklub blev besejret i mandags, og nu jagter de grønblusede nummer to på stribe, når turen går til Haderslev søndag. Resultaterne har ikke været optimale, men det ser ud til, at klubben har løst nogle af de defensive problemer, og der er blot gået en mål ind i deres to seneste kampe. Den tendens skal fortsættes, hvis der skal tre point hjem efter turen til det sønderjyske.
MÅL OG HØJDEPUNKTER FRA SIDSTE 10 INDBYRDES OPGØR
FUN FACT
Viborg FF's Serginho har lavet en assist i hver af sine fire seneste kampe. Hvis det bliver til fem på stribe, så vil offensivspilleren være den første, der gør det i Superligaen siden Viktor Fischer lavede fem i fem kampe i træk i 2018.
ONE TO WATCH
Mads Agger er i gang med sin anden sæson hos Sønderjyske Fodbold, og han er startet stærkt efter sommerpausen. Hele tre mål har han scoret i sine tre første kampe. Mads Agger er en af kun fire spillere, der kan prale med at have scoret ét mål pr. kamp. Offensivspilleren har scoret ni mål i de to seneste sæsoner i henholdsvis Sønderjyske Fodbold og Næstved Boldklub. Der skal ikke lang tid til, før den statistik bliver forbedres med den hastighed, han har på lige nu. Mads Agger har været inde i en stor udvikling de seneste par sæsoner, og han har tidligere sagt, at han ikke tænkte på at kunne spille 3F Superliga, da han som 17-årig spillede for barndomsklubben Lemvig GF. Cheftræner i Sønderjyske Fodbold Thomas Nørgaard kalde efter kampen i Parken mod F.C. København Mads Agger for holdets største profil i sidste sæson, så vi kan godt glæde os til at se mere til ham i sæsonen. Måske kommer der allerede et mål mere fra ham mod Viborg FF:
HVEM TAGER SEJREN I KAMPEN?