Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Rundens Hold i 1. spillerunde

22.07.2025 06:21

Rundens Hold i 1. spillerunde - sat op i en 4-3-3 formation

3F Superliga lagde stærkt fra start med hele 23 mål og underholdende opgør. Flere af ligaens profiler lagde flot fra land og er blevet belønnet med en plads i start 11'eren på Rundens Hold i 1. spillerunde.

Brøndby IF og F.C. København dominerer sæsonens første Rundens Hold i 2025-26 sæsonen med henholdsvis fire og tre spillere. Også FC Midtjylland, FC Nordsjælland, Randers FC og Viborg FF er repræsenteret. 

Rundens Spiller i 1. spillerunde

Filip Bundgaard startede i front for Brøndby IF i sæsonpremieren på Brøndby Stadion. Et stort pres hviler på Bundgaards skuldre efter afgangen af de to offensive stjerner Yuito Suzuki og Mathias Kvistgaarden i sommerens transfervindue. Den tidligere Randers FC spiller viste dog ingen tegn på nervøsitet mod Silkeborg IF, hvor han med to scoringer og flere gode aktioner var banens bedste. 

Det bliver spændende at følge den 21-årige angriber i 2025-26 sæsonen, hvor han har kortere til startopstillingen hos de blå/gule fra Vestegnen end i sidste sæson.