Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Rundens Hold i 3. spillerunde

05.08.2025 13:21

Rundens Hold i 3. spillerunde - sat op i en 4-4-2 formation

Vejle Boldklub leverede en fremragende kamp mod OB og hele fire rødblusede profiler har fundet vej til startopstillingen på Rundens Hold i 3. spillerunde. Samtlige fire spillere er blevet hentet i sommerens transfervindue.

Også FC Midtjylland (1), Viborg FF (2), Sønderjyske Fodbold (2), F.C. København (1) og Randers FC (1) er repræsenteret på Rundens Hold. 

Rundens Spiller i 3. spillerunde

Vejle Boldklub hentede i sommerens transfervindue Bismark Edjeodji i Bechem United II og den offensive midtbanespiller har imponeret i de første kampe i 2025-26 sæsonen.

Edjeodji var i hjemmekampen mod OB en evig trussel med sin fart og skarpe driblinger og noterede sig for ikke færre end tre assists mod fynboerne. Den blot 18-årige ghaneser bliver spændende at følge i efteråret, og kan han fortsætte takterne fra 3. spillerunde, kan Vejle Boldklubs modstandere se frem til en hård dag på kontoret, når de rødblusede fra Nørreskoven kommer på besøg. 

 

Rundens Hold i 3F Superliga er præsenteret i samarbejde med ligaens officielle bettingpartner Betano.