Rundens Hold i 2. spillerunde

04.08.2026 08:21

Rundens Hold i 2. spillerunde - sat op i en 4-4-2 formation

F.C. København og FC Midtjylland vandt for anden spillerunde i træk og topper tabellen efter 2026-27 sæsonens første to spillerunder. Også Brøndby IF, FC Nordsjælland og OB tog en sejr og syv profiler fra de fem klubber har fundet vej til Rundens Hold i 2. spillerunde.

Også hjemvendte Jens Jønsson, Lyngby anfører Casper 'Dani' Winther, Silkeborgs new zealandske landsholdsspiller Callum McCowatt og Viborgs Oliver Bundgaard har fundet vej til start 11'eren.

Rundens Spiller i 2. spillerunde

F.C. København har fået en spillemæssigt jævn start på 2026-27 sæsonen, men topper med to sejre tabellen i 3F Superliga. Det kan cheftræner Bo Svensson i den grad takke sin norske stjerne Mohamed Elyounoussi for. Den 31-årige offensivspiller blev med et drømmemål matchvinder i 1. spillerunde mod Lyngby Boldklub og med et hattrick mod Silkeborg IF i 2. spillerunde, løb han igen med overskrifterne.

Mohamed Elyounoussi noterede sig for tre mål på tre afslutninger krydret med fem skabte chancer og var kampens helt store oplevelse på JYSK Park. F.C. Københavns norske stjerne er 3F Rundens Spiller i 2. spillerunde.