Stem på Årets Fan i 3F Superliga

09.05.2024 03:28

Mere end 1,6 millioner har allerede været på lægterne til 3F Superliga i sæsonen, og stemningen på tribunerne har været fantastisk hele vejen igennem. De mange fans er med til hel tiden at udvikle landets bedste fodboldrække.

Det er utroligt at opleve den passion og kærlighed, de mange tilhængere viser deres favoritklubber til kampene - uanset om det er regnvejr, blæser eller sneen daler. Mange danske fans står på pladserne uge efter uge, og tager også med, når deres holds spiller på udebane. Alle fans fortjener at blive hyldet, men vi kan kun kåre én som Årets Fan, og det er vi endnu en gang stolte af at skulle.  

Hver af de 12 3F Superliga-klubber har nomineret fans, der gør en ekstra indsats for fællesskabet og er med til at gøre oplevelsen på stadion bedre for os alle. De udvalgte repræsenterer klubfarverne flot og der er en grund til, at det netop er dem, der kan vinde.

Vær med til at stemme på din favorit til Årets Fan 2024. Herunder kan du læse mere om de nominerede, og kan du vælge den eller de fans, du synes skal vinde Årets Fan i 3F Superliga.

Den nominerede, der modtager flest stemmer fra fans (50%) og fra Divisionsforeningens Årets Fan komité (50%) bliver kåret til Årets Fan 2024. Sidste frist for at stemme er tirsdag. 21. maj.

Afgiv din stemme her.