Darren Staples/AFP/Ritzau Scanpix
F.C. København henter forstærkning fra Premier League
31.01.2024 10:43
F.C. København henter forstærkning fra Premier League
De danske mestre fra F.C. København får tilgang af Scott McKenna fra Nottingham Forest på en lejeaftale for resten af sæsonen.
Scott McKenna spillede seks sæsoner i skotske Aberdeen, inden Nottingham Forest hentede ham i 2020. Den fysisk stærke spiller var i gang med sin anden sæson i Premier League, men skifter nu til Løverne, hvor målet er klart.
"Jeg glæder mig virkelig til at møde holdet og komme med på træningslejren, som er et perfekt afsæt for mig i forhold til at komme hurtigt ind i gruppen, og jeg vil gøre mit yderste for at mesterskabet ender i København igen,” siger Scott McKenna til fck.dk.
Forsvarsspilleren har et cv, der både tæller kampe i Premier League og hele 33 landskampe for Skotland.