Kamil Grabara til F.C. København
05.07.2021 08:55
F.C. København har allerede to af ligaens bedste målmænd i Sten Grytebust og Kalle Johnsson, men lørdag hentede sidste sæsonens bronzevindere endnu en stærk keeper ind. Kamil Grabara er hentet i Liverpool FC på en kontrakt gældende helt frem til sommeren 2026. Det oplyste klubben i en nyhed på Twitter lørdag aften.
F.C. København og Liverpool FC er blevet enige om en aftale, der sender @Kamil_Grabara1 til København på en aftale til sommeren 2026 #fcklive https://t.co/x1rIN0A6RX
— F.C. København (@FCKobenhavn) July 3, 2021
F.C. København Sportschef Peter Christiansen udtaler:
”Han har vist sit værd i både Superligaen og hos Huddersfield, ligesom Liverpool har haft forlænget hans aftale undervejs i hans tid der, hvilket også vidner om kvalitet. Nu får han et mere fast ståsted, og vi ser ham som klar styrkelse af vores keeperteam, som han tilføjer nogle nye dimensioner, som giver vores spil andre facetter og muligheder både defensivt og offensivt".
Også hovedpersonen selv glæder sig til at tørne ud for Løverne og byder den benhårde konkurrence i Hovedstaden velkommen:
”Jeg ser virkelig frem til at blive en del af FCK, som ikke bare er en stor klub i Danmark og Skandinavien, men også i resten af Europa. Jeg kender klubben fra min tid i Danmark, og jeg har prøvet at spille i Parken som modstander. Det er et fantastisk sted at være fodboldspiller, og jeg glæder mig til at prøve det som FCK-spiller. Jeg kommer for at vinde titler og komme ud og spille med de bedste i verden for F.C. København, men jeg kommer også for at blive en bedre målmand. Jeg ved, at konkurrencen er hård i denne klub, men jeg er klar til at knokle på træningsbanen og være en del af holdet, så vi alle udvikler os".
Læs mere om Grabara signingen skifte på www.fck.dk