SAMTYKKEERKLÆRING

Generel information

Superligaen A/S (CVR-nr. 13996830) er beliggende på adressen DBU Allé 1, 2605 Brøndby.

Samtykke

Ved at acceptere betingelserne giver du samtykke til, at Superligaen A/S må kontakte dig omkring vores produkter, services, projekter og lignende, deriblandt events, billetprodukter, merchandise, samarbejder, surveys, konkurrencer, praktisk info m.m. Du vil til enhver tid kunne se Superligaen A/S’ samarbejdspartnere her. Du vil blive kontaktet primært via e-mail, men også via SMS, app-notifikationer, samt sociale medier, herunder notifikationer på Facebook, Facebook Messenger og Instagram.

Du accepterer samtidig, at Superligaen A/S kan behandle dine personoplysninger ifølge vores privatlivspolitik.

Man skal være minimum 13 år for at give samtykke uden tilladelse fra forældremyndighedshaveren.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke helt eller framelde dele af kommunikationen fra os via din LigaLogin Profil, ved at kontakte Superligaen A/S på [email protected], eller via afmeldingsmuligheden i den elektroniske kommunikation, du modtager fra os.

Du skal dog være opmærksom på, at hvis du tilbagetrækker et samtykke, vil Superligaen A/S ikke længere have mulighed for at udøve sine forpligtelser overfor dig, og du vil ikke have mulighed for at benytte visse af ydelserne på vores digitale platforme, som f.eks. at se highlights fra kampe i 3F Superligas samt streame kampene i 2. og 3. Division.